Da Michael og jeg lige havde mødt hinanden, var det vinter, og vi skulle da med min familie en tur på kælkebakken i Dalby. Selve bakken har en meget pæn størrelse, og så er der tilmed en fin å nede for enden.

Vi ville gerne have det lidt sjovere end en normal kælketur, så vi bestemte os for at ligge os med hovedet først oven på hinanden på den lille kælk. Michael nederst, jeg øverst. Og så satte vi ellers skub i kælken. Sneen var sjovt nok ret glat, det samme var kælken og det gik pludselig meget stærkt ned af bakken. Vi fik sneen lige op i fjæset begge to, og kunne hverken se noget som helst, eller stoppe kælken. Vi susede ned mod åen, og røg på hovedet i, som en typisk hjemmevideo fra "Ren Kagemand".

Av, av, av. Vi lå nede i åen, vandet var koldt, og jeg kunne meget tydeligt mærke, at jeg havde hamret mit ene knæ ned i en sten, hvilket gjorde rimlig ondt. Folk kom hen til kanten og kiggede ned på os, og da der åbenbart ikke var nogen, der ville give os en hjælpende hånd, måtte vi selv kravle op igen, sjaskvåde og meget kolde. Michael slap heldigvis med skrækken, han kom ikke noget til.

Det var i starten et sjovt eksperiment, men bestemt ikke på længere sigt. Jeg har siden den dag haft dårligt knæ, hvilket har resulteret i utallige undersøgelser, punktering af knæet 3 gange, MR-scanning og en operation. Den dag i dag generer knæet mig stadig meget, og kan stort set ikke være med til noget, før jeg får ondt. Lægerne påstår, at det ikke har noget at gøre med den sten jeg slog knæet ned i, men jeg har nu mine tvivl.

Anbefaling: Lad være med at gøre dette stunt efter.


Ingen kommentarer.

Er der pant på flasker?
Udspring fra vindue
Ødelagde supriceparty
Hvor er nøglen?

Askebæger i foden

Bar røv i Teglvænget
Strip på The Beach
Grøn Koncert
Tyggegummi VS. fin dame
Forkert metro

Selvmord i Susåen
Burger uden bøf

Bræk og pis

Kælketur i åen

Tandpasta-spyts-shot